CCBR Ballerup

Formål med CCBR

CCBR har til formål at opdage og udvikle bedre metoder til at diagnosticere, forebygge og behandle sygdomme hos mennesket.

For at opfylde dette formål arbejder CCBR målrettet mod at opnå den højest mulige standard i de videnskabelige undersøgelser.

Høj standard i videnskabelige undersøgelser betyder i praksis:

    * Veltilrettelagte projekter baseret på undersøgelser, der indebærer så få gener som muligt for deltageren, og samtidig besvarer så mange videnskabelige spørgsmål som muligt
    * God adgang til frivillige projektdeltagere
    * Optimale faciliteter til dataindsamling, til at sikre høj datakvalitet, datasikkerhed, dataoverførsel og -opbevaring.

CCBR sikrer, at de videnskabelige resultater bliver offentligt tilgængelige ved at:

    * Publicere videnskabelige artikler i anerkendte tidsskrifter
    * Præsentere videnskabelige resultater ved nationale og internationale videnskabelige møder, konferencer og symposia
    * Udarbejde undervisningsmateriale så som lysbilleder, lærebøger eller uddrag dertil.

Deltagerinformation

Projektdeltager

Center for Clinical and Basic Research A/S (CCBR) er et privat forskningsinstitut. Instituttets medarbejdere beskæftiger sig primært med forskningsprojekter, der vedrører kvindens overgangsalder og de sygdomme der opstår i årene herefter. Alle forskningprojekter, der udføres hos CCBR, er godkendt af relevante myndigheder så som Den videnskabsetiske Komité, Lægemiddelstyrelsen og Datatilsynet.

CCBR er kendt verden over - specielt for forskningsresultater vedrørende knogleskørhed.

En stor del af CCBR’s projekter er baseret på, at mennesker frivilligt melder sig som deltagere. Det er helt afgørende i CCBR’s værdigrundlag, at alle projektdeltagere får en behagelig og positiv oplevelse, når de besøger CCBR.

Hjælp dig selv – men hjælp primært andre!

Som projektdeltager får man nogle fordele i kraft af en række grundige helbredsundersøgelser. På den anden side bringer projektdeltageren også et ”offer”, fordi deltageren ofrer tid for at være med til at besvare nogle lægevidenskabelige spørgsmål – svar der forhåbentlig vil komme andre mennesker til gode i fremtiden.

Forskningsprojekter er som meget store puslespil, hvor den enkelte deltager kan sammenlignes med en brik – men en meget vigtig brik, da de mest rigtige svar afhænger af den enkeltes deltagelse.

Helbredsundersøgelser hos CCBR

 Helbredsundersøgelserne hos CCBR kan eksempelvis bestå af:

    * Måling af knogletætheden
    * Røntgenbilleder af rygsøjlen
    * Mammografi
    * Gynækologisk undersøgelse med ultralyd og celleprøve
    * Måling af hjerteaktiviteten (EKG)
    * Måling af helbredsparametre i blod- og urinprøver
    * Lægesamtale og -undersøgelse
    * Blodtryksmålinger
    * Måling af højde og vægt

Præsentation af CCBR

CCBR er en privat forskningsinstitution som hovedsageligt beskæftiger sig med de sygdomme og tilstande, der opstår efter kvindens overgangsalder, herunder i særdeleshed knogleskørhed.

CCBR er et aktieselskab som ejes 100% af en fond med almennyttige formål. Fonden blev i sin tid stiftet af speciallæge, dr. med., Claus Christiansen, som fortsat er direktør for CCBR. Claus Christiansen har siden studietiden været aktiv inden for lægevidenskabelig forskning - en aktivitet, der fortsatte i tiden som overlæge på Klinisk kemisk Afdeling på Amtssygehuset i Glostrup.

CCBR udfører grundforskning, dvs. forskning som er rettet mod at finde årsager til knogleskørhed, samt bedre metoder til at diagnosticere, forebygge og behandle sygdommen. Derudover udfører CCBR kontraktforskning, hvor nye former for medicin til forebyggelse og behandling af knogleskørhed afprøves i store internationale multicenterundersøgelser. Disse internationale forskningsprojekter planlægges og udføres ofte i samarbejde med udenlandske forskere.
                       

Forskningsprojekterne udføres på CCBR’s klinikker, hvoraf der i dag findes 3 i Danmark – i Ballerup, Vejle og Aalborg, desuden har CCBR klinikker i Estland, Lithauen, Tjekkiet, Brasilien, Rumænien, Polen, Mexico og Kina. Personalet består af læger, sygeplejersker, radiografer, DEXA-operatører, bioanalytikere, sekretærer, mm.

Mange af CCBR’s undersøgelser er baseret på et stort antal frivillige forsøgsdeltagere, som kommer til kontrol flere gange om året ofte igennem flere år. CCBR tilstræber at forsøgsdeltageren altid sættes i centrum, og at give alle der kommer i klinikkerne en god og positiv oplevelse.

CCBR er kendt verden over for at udføre forskningsprojekter af første kvalitet, og er dermed med til at sætte Danmark på verdenskortet i forskningsmæssige sammenhænge.

Fellowships

Fellowship winners, Dr. Yu Zhao Bagger (right) and Dr. Muhammad Kassim Javaid

The IOF Claus Christiansen Fellowship, named in honor of IOF´s founders, is offered every other year.

The 2004 Fellowship, valued at euro 45,000, was presented at the IOF World Congress on Osteoporosis in Rio de Janeiro to two co-winners. Dr. Yu Zhao Bagger of the Center for Clinical and Basic Research, Ballerup, Denmark received the Fellowship for her project "Genetic and environmental risk factors of osteoporosis in postmenopausal Danish women: The Prospective Epidemiological Risk Factors (PERF) study". Dr. Muhammad Kassim Javaid, MRC Environmental Epidemiology Unit, University of Southampton, UK was honored for his project "Paternal determinants of neonatal bone mass".

Overgangsalderen

Overgangsalderens indtræden er den alder, hvor de sidste menstruationer finder sted. Herefter har man såkaldt "menostasi". Den gennemsnitlige alder for menostasi er ca. 50 år. Overgangsalderen begynder på det tidspunkt, hvor den aftagende funktion af æggestokkene sætter ind, og varer til det tidspunkt, hvor kroppens østrogenproduktion har nået det lavest mulige, seks til otte år efter overgangsalderens begyndelse. Perioden varierer dog meget fra kvinde til kvinde.

Typiske ubehag i forbindelse med overgangsalderen kan defineres som gener, der opstår, når kroppens produktion af østrogen aftager omkring denne periode eller efter kirurgisk fjernelse af æggestokkene. Generne er primært forbundet med ændringen af blodgennemstrømningen og kan f.eks. medføre hedestigninger, sommetider kombineret med kvalme og/eller føleforstyrrelser i armene.

Mellem 50-80% af alle kvinder oplever i forbindelse med overgangsalderen én eller flere af de ovennævnte gener. Af disse kvinder vil 20-45% søge medicinsk hjælp. Generne ophører pludseligt eller gradvist. 25-50% af kvinderne vil have gener i mere end 5 år, og et fåtal vil stadig være generet 10 år efter overgangsalderens begyndelse.

Hedestigninger kan behandles med hormontilskud. Denne behandling vil typisk lindre generne i løbet af få dage eller uger. Hedestigninger er den vigtigste årsag til ordinering af hormontilskud.

Forskningen søger konstant at forbedre de eksisterende behandlingsmetoder sideløbende med, at der forskes i udvikling af nye produkter med større effekt og færre bivirkninger.

Efterspørgslen på behandlingsmuligheder kan illustreres med statistiske tal fra Danmark – et lille land med ca. 5 mio. indbyggere. I Danmark passerer hvert år ca. 40.000 kvinder overgangsalderen. Ifølge de førnævnte tal vil mange kvinder søge behandling mod hedestigninger. Alt tyder på, at den moderne kvinde af i dag til stadighed vil søge at lette generne i forbindelse med overgangsalderen, og der er således ingen tegn på, at behovet for effektiv behandling i fremtiden vil blive mindre.

CCBR er internationalt førende og vil fortsat deltage i samarbejdet om udviklingen af nye behandlingsmetoder til lindring af gener i forbindelse med overgangsalderen.

Knogleskørhed er en såkaldt ”stille” sygdom. Kalktab i knoglerne giver ingen symptomer. Derfor vil man som oftest ikke være opmærksom på det potentielle problem før et fald, en uvant belastning eller en forvridning resulterer i et knoglebrud. Et osteoporotisk knoglebrud viser sig ofte som et sammenfald i rygsøjlen. Dette kan være meget smertefuldt, og kan resultere i at ryggen bliver krum.

Osteoporose

Osteoporose betyder skøre knogler. Sygdommen er karakteriseret ved et lavt kalkindhold i knoglerne, og dette medfører en større risiko for at udvikle knoglebrud, primært i hofte, rygrad og håndled.

Osteoporose er en meget udbredt sygdom hos den ældre del af befolkningen. Den rammer således ca. 30% af alle kvinder over 50 år. Det skønnes, at ca. 41 millioner kvinder i USA, Europa og Japan lider af knogleskørhed. Dette resulterer i 2,3 millioner knoglebrud årligt alene i USA inklusiv næsten 0,7 millioner hoftebrud.

Konsekvenserne af osteoporose afhænger af, hvilken type knoglebrud man udsættes for, hvor hoftebruddet er langt det mest alvorlige. Det er meget vanskeligt at beregne hvad det koster samfundet at behandle osteoporose, da dette afhænger af, om man helbredes helt for sit knoglebrud, eller om man skal til genoptræning eller i værste fald på plejehjem. I USA er det blevet beregnet, at osteoporose hvert år koster 2,3 milliarder dollars.

Kalktabet

Knoglerne består af levende væv, der kontinuerligt forandres gennem livet. Knoglevævet gennemgår til stadighed en cyklus, hvor der, uendeligt mange steder i skelettet, nedbrydes en lille mængde knogle. Nedbrydningen efterfølges af en knogleopbyggende fase, hvor der deponeres ny knoglemasse i de områder, der umiddelbart forinden er blevet nedbrudt. Mellem 2 og 10% af knoglemassen hos en voksen person bliver hvert år udskiftet på denne måde.

Med stigende alder er der en tendens til, at der nedbrydes mere knogle end der opbygges, og dermed falder knogletætheden en lille smule. Hos kvinder sker der imidlertid det, at når hormonproduktionen aftager i tiden omkring og efter overgangsalderen, så accelererer kalktabet.

Det accellererede knogletab kan vare i et par år eller flere, og ligeledes kan mængden variere. Mænd kan også lide af knogleskørhed, dog er kvinderne tifoldigt i overtal i antallet af tilfælde. Når kalktabet har nået et væsentligt omfang, stiger risikoen for knoglebrud.

Forebyggelse og behandling af knogleskørhed

Behandlingen af knogleskørhed er traditionelt baseret på forebyggelse og behandling, men en bedre terminologi ville være primær og sekundær forebyggelse.

Ved forebyggelse menes behandling af de kvinder, der endnu ikke har mistet en stor del af knoglemassen, men som har risiko for senere at afkalke og derved udvikle knogleskørhed. Forebyggelse er normalt sigtet på relativt unge kvinder, dvs. kvinder i alderen 40-50 år og starten af 60-års alderen.

Ved behandling menes behandling af de kvinder, der allerede har mistet en stor del af knoglemassen, og muligvis allerede har haft et eller flere knoglebrud. Denne gruppe kvinder er som oftest ældre, fra starten af 60-års alderen og opefter. I princippet er det aldrig for sent at påbegynde en behandling af knogleskørhed.

Forebyggende behandling af knogleskørhed startede i midten af 1980’erne som en ny mulighed i behandlingen af gener i forbindelse med overgangsalderen. Det har i en årrække været kendt, at kalktab forårsages af aftagende funktion i æggestokkene, og som en naturlig forbindelse til denne viden har forsøg vist, at behandling med hormontilskud fuldstændig kan forhindre kalktabet. Til forebyggelse af kalktab har mange forskellige faktorer været undersøgt i forbindelse med hormonbehandling, det være sig dosering, administrationsmåde og den tilførte progesteronmængde.

Derudover er der udviklet østrogenlignende produkter, hvor man har udvalgt de gavnlige effekter i molekylet og dermed elimineret mulige bivirkninger. Denne gruppe omfatter de såkaldte SERM-produkter (Raloxifene) samt Tibolon.

Til behandling af knogleskørhed er hormonbehandling stadig en effektiv mulighed, men der findes nu andre muligheder. Til denne aldersgruppe er der fremstillet bisphosponater, som f.eks. Didronate, Alendronate og Ibandronate og desuden Calcitonin givet som næsespray. Ikke alle disse stoffer er tilgængelige i Danmark.

Mere end 50 medicinalfirmaer deltager i forskningen omkring forebyggelse og behandling af knogleskørhed. CCBR har været involveret i mange af disse kliniske undersøgelser med diverse forskningsgrupper, og har således mange års erfaring i samarbejdet med  medicinalindustrien.

Hvad betyder artrose/osteoartrose?

Sygdommen kaldes populært slidgigt. Slidgigt vil sige, at ledbrusken slides ned og begynder at blive tynd og ujævn. Dette fører til mindre bevægelighed, smerte og hævelse i leddene. Selv om et slidgigtramt led bliver mere stift, bliver det samtidig mindre stabilt og bevægelserne er derfor uhensigtsmæssige. Som følge af de ændrede bevægeforhold i leddet overbelastes det og ændrer gradvist form. Ledbrusken forsvinder efterhånden helt og knoglerne, der indgår i leddet, fortykkes og udvikler udvækster. Ledbånd og ledkapsler fortykkes, og muskler og sener svækkes. Sygdommen ødelægger langsomt det angrebne led, hvor ingen kan stille en hurtig bedring eller fuld helbredelse i udsigt, og kun operation kan løse patienternes problemer.

Artrose/osteoartrose

Hvilke led er hyppigst ramt?

Både mænd og kvinder får slidgigt. Slidgigt rammer hyppigst en tommelfinger, storetå, nakke, lænd, hofte, og knæ. Hvis man ser overordnet på alle kroppens led, får mænd og kvinder lige hyppigt slidgigt. Der er dog forskel mellem kønnene for enkelte af kroppens led. Mænd får således hyppigere slidgigt i hofterne end kvinder. Til gengæld har kvinder hyppigere slidgigt i knæene. Der findes en speciel form for slidgigt, som rammer fingrenes mellem- og yderled og også samtidig rygsøjlens led, knæ og hofter. Denne form kaldes generaliseret nodal slidgigt og findes især hyppigt hos kvinder og er hyppigere i visse familier; tilsyneladende giver en moder sygdommen videre til sin datter.

Hvor hyppig er sygdommen?

Slidgigt betegnes i dag som en folkesygdom, og det er den mest udbredte ledsygdom og en af de hyppigst forekommende sygdomme overhovedet. Kun huller i tænderne og forkølelse er lige så hyppigt forekommende som slidgigt. Halvdelen af alle over 40 år og alle over 60 år har slidgigt i et eller flere led og i forskellige grader. Om året har over 200.000 danskere fået stillet diagnosen slidgigt på hospitalet eller af en speciallæge. Samtidig vurderer eksperter, at det kun er toppen af isbjerget. I Danmark opereres årligt ca. 10.000 personer for slidgigt. Man regner med, at der er ca. 133.000 ”sengedage” årligt i Danmark til en pris á 3.000-4.000 kr. per dag. Det koster samfundet ca. en halv mia. kroner og det er kun for operationer.

Hvad er de tidligste symptomer?

A) Begyndende form: I den tidlige fase af sygdommen, kan en MR-skannning eller en kikkertundersøgelse afsløre slidgigten.

B) Let form: Smerter relateret til symptomatisk slidgigt kan være lidt typiske. Det er værst, når man skal i gang. Når hånden skal bruges, når man rejser sig fra stolen og skal gå, eller når man skal ud af sengen om morgenen. Når først man er kommet lidt i gang, og leddene er varmet op, går det bedre. Når man så senere skal hvile lidt igen, vender smerterne ofte tilbage med fornyet styrke. Senere bliver smerterne både "synlige" og "hørlige". Leddet hæver og bliver varmt – og det kan lyde som om, der er "grus i maskineriet". Begge dele sker, fordi ledbrusken bliver nedbrudt, og leddet er irriteret og betændt. En røntgenundersøgelse kan afsløre omfanget af brusktabet.

C) Moderat form: Leddet virker stift og ubevægeligt. Nu begynder knoglerne at reagere på, at ledbrusken er nedslidt. Knogleenderne bliver tykkere og mere flade med udvækster ved knoglekanterne. En klinisk undersøgelse hos lægen afslører både hævelser og lyde, ligesom de udvækster, der kommer på knoglen, kan mærkes gennem huden ved fingerled, storetå og knæ.

D) Svær form: Leddet er helt stift, og musklerne omkring leddet er svundet kraftigt ind. Fejlstillinger med f.eks. skæve fingre i yderleddene er et sikkert tegn. Ledbrusken er helt forsvundet i større områder af leddet. Knogleforandringerne er tydelige at se. I dette stadium vil lægen overveje operation med et nyt kunstigt led, som kan genskabe funktionen i leddet.

Der er ikke (nødvendigvis) sammenhæng mellem sygdomsstadie og symptomer. Det kan være svært at forstå, at nogle patienter med svær slidgigt, og dermed helt ødelagte led, kan meddele, at de ingen smerter har og heller ikke kan huske at have haft det! Og på den anden side er der patienter med begyndende eller let slidgigt, der er svært smerteforpinte og undertiden helt invalideret af deres smerter.

Hvem er i særlig risiko?

Slidgigt er ikke arvelig, men nogle andre forhold øger risikoen for slidgigt.

• En række forskellige medfødte ledsygdomme og ledforandringer i hofterne ender ofte i slidgigt.
• Hvis man som barn har haft en ledlidelse eller knoglebrud i nærheden af store led, optræder slidgigt tidligere.
• Hvis man belaster sine led med en betydelig overvægt gennem mange år, har man også stor risiko for slidgigt, især i knæene. Overvægtige har ud over den hyppigere slidgigt i knæled, også hyppigere slidgigt i fingrenes led. Her kan næppe være tale om en øget belastning og det er muligt, at hormonelle forhold spiller ind (hormoner fra fedtceller).
• Hårdt fysisk arbejde og belastning gennem mange år er også en væsentlig risikofaktor for slidgigt. Visse erhvervsgrupper er særlig udsatte for at få slidgigt i bestemte led. Det har således længe været kendt, at landmænd hyppigere får slidgigt i hoften, balletdansere i anklen, fodboldspillere i knæet og fodleddet og minearbejdere i ryggen.
• Når kvindelig kønshormonproduktionen aftager i tiden omkring og efter overgangsalderen, accellererer brusknedbrydningen, som delvis kan forklare hvorfår slidgigt er hyppigere hos kvinder efter ca. 50 års alderen.